søndag den 3. marts 2013

Fantastisk første forårsweekend

Vi har tilbragt det meste af søndagen i vores skønne kolonihave og hvor har det bare været et skønt vejr. Solskin, fuglesang, forårs latter i haverne, en masse skønne forårs blomster der pipler frem og en lille dreng der tog en rigtig lang middagslur. Man kan da kalde det en god start på foråret og hvor bliver man bare i godt humør, når solen skinner.
Grunden til vi egentlig skulle i kolonihaven er nu lidt vemodig, ja vi har nemlig sat den til salg, så vi har været lidt i haven, sorteret i de møbler og ting der skal med videre eller blive i kolonihaven. Det er virkelig trist, men håber der er nogle andre skønne mennesker der bliver glade for den. Til gengæld får vi noget der endnu bedre, et helt nyt og større hus også i skønne omgivelser. Så selvom vi skal undvære kolonihaven hele sommeren, så har vi noget at se frem til i September. Vi glæder os helt vildt og det bliver dejligt med eget hus :0) Håber også i har haft en fantastisk weekend og nydt det gode vejr. Her er så lidt forårs billeder fra i dag.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar